tirsdag den 27. april 2010

Hvem stjal tiden?

Der er simpelthen sket så meget siden påske! Tiden er bare fløjet af sted og det er ikke blevet til et eneste indlæg herinde siden da – det er da slet ikke ok, når man tager alle de ting jeg har lavet/været til osv. i betragtning. Så nu må det være tid til en update!

Da vores venners lille prinsesse blev to år forleden, kunne jeg desværre ikke være med til at fejre hende, men Kent tog ind med en kasse fuld af hæklerier, alt fra vaffelis til gulerødder – og efter sigende faldt det i god jord. På fredag er der så endnu en 2 års fødselsdag, Mads som ikke kan sige Louise men kalder mig ”Ushi” skal også ha’ en hjemmelavet gave, så jeg hækler på livet løs. Kaffepauser, frokostpauser og igen om aftenen – jeg håber han bliver glad for resultatet.

Kjolerne og krøllerne er også rigtig blevet luftet i april. Min veninde fra gymnasiet fyldte 25, og holdt en fantastisk tøse-fest, forstil dig lyden fra en hønsegård, smagen af chokolademousse, snurren i hovedet efter ølstaffet og effekten af masser af champagne! Det var en helt igennem perfekt aften! Hun blev fejret med maner og fik både stødt kanel, kanelstænger og kanelkage!

Og d. 25.4.10 blev min dejlige lille fætter Otto så døbt i det smukkeste solskin, i den koldeste kirke, med en helt fantastisk udsigt! Men altså selvfølgelig ville de ikke kalde ham Otto, selvom jeg smed min stemme på det, så i stedet skal han nu lystre navnet Magnus – som da også er et rigtig fint navn – men han vil altså altid blive ved med at være min fætter Otto!

Udover det har jeg også et hængeparti med en gave til Barbara – jeg ville lave noget helt særligt, men det har drillet mig helt gevaldigt, så nu har jeg lagt det på hylden og overvejer hvad jeg i stedet kan glæde hende med..


























onsdag den 7. april 2010

Påsketur


Jeg er lige vendt hjem fra den dejligste kæreste-miniferie med min dejlige Kent. Vi har været en tur i Sønderjylland, bl.a. for at proviantere ved grænsen, men også bare for at ha' et par hyggelige dage i hinandens selskab. På turen derover var vi indenom Kolding storcenter som absolut kan anbefales - det var dog lidt svært at koncentrere sig om alle de dejlige butikker med en sukkende mage som tøffede bagefter og med længselsfuldt blik skævede mod EXIT skiltene. Men vi fik shoppet lidt til os begge, og derefter var næste stop Ribe hvor vi ville se domkirken. Men på vejen til kirken måtte vi gøre et stop i den mest fantastiske butik! patchworkstof, garn, knapper, bånd og alt i tilbehør! Selv Kent synes at det var en god butik, og det blev det lille indkøb præget af - se blot billedet herunder!
Vi nåede frem til kirken som var helt skøn - og det dejlige forårsvejr indbød til en tur i tårnet - 2 x 247 trin og en fantstisk udsigt! Inden vi kørte videre fandt vi endnu en dejlig butik, med alt fra lækkert trælegetøj til modelbiler, brugskunst og så ikke mindst de fineste små kort som jeg slet ikke kunne stå for!

Er de ikke skønne??! Jeg er helt forelsket!

Inden vi nåede frem til vores overnatningssted, var vi også en tur forbi Højer sluser, Schackenborg i Møgeltønder, og endnu en rodebutik med alt mellem himmel og jord. Vi overnattede på det dejligste B&B et par km. udenfor Tønder. Og når vi nu var i området var det jo nærliggende at lede efter stærene som danner fænomenet "Sort Sol", så vi brugte aftenen på at drøne rundt i grænselandet med kikkert og øjnene på himlen. Ingen stærer. Men da vi var lige ved at give op, så vi dem langt ude i horisonten - et øjeblik efter var de for langt væk, til at vi ku' se dem og det var det. Om natten sov vi i himmelseng og stod op til dejlig morgenmad med grønne æg og hjemmelavet marmelade, og med maverne fyldt op, ku' vi fylde bilen med drikkevarer og derefter vende hjem til sjælland. Det var en dejlig dejlig tur og det skal helt sikkert gentages!

lørdag den 3. april 2010

Feriehæklerier

Jeg har hæklet en hel masse de sidste par dage - det er skønt! Jeg er blevet færdig med endnu et dyr, nemlig en klog lille ugle (Kent troede det var en flødebolle da jeg startede med at hækle den) men nu kan han altså godt se at det er en ugle - hvad synes du?

Mit næste projekt jeg er gået igang med var en anelse spontant og uden planlægning, men jeg fik lyst til noget med en masse farver og er godt velkendt hæklemønster...hvor stort tæppet bliver ved jeg ikke, men jeg et vild med alle farverne! Jeg har som regel gang i flere projekter på en gang, så mon ikke jeg kommer til at starte noget nyt op idag? Imorgen skal vi til påskefrokost hos min mormor og Svend og der skal helt sikkert udveksles kreativiteter da Mormor også er født med kreagenet!

torsdag den 1. april 2010

Hurtig giraf

Hu Hej jeg har hæklet en hurtig giraf til min kollegas søn. Der er nogle småfejl, men jeg er nu alligevel godt tilfreds med resulatet. Jeg glæder mig til at høre om han blev glad for den - men lige nu er der påskeferie på programmet og jeg er allerede ved at være færdig med endnu et hæklet dyr - et klogt et af slagsen! Og mon ikke der kommer til at blive hæklet en hel masse med alle de fridage?Den hurtige giraf nåede lige at prøve lænestolen i 5 minutter inden han blev pakket ned og givet videre.

tirsdag den 30. marts 2010

gaver fra Barbara

Idag lå der en pakke fra Barabara med bloggen http://kaerlighilsenb.blogspot.com/ fordi jeg havde meldt mig til hendes gaveleg. Og jeg blev helt vildt glad, fik to dejlige ting!


Her kan i se hvad der var i gaverne. En dejlig duftepose som er lagt i en skuffe så der altid dufter godt og en fed keyhanger - den er allerede monteret i nøglebundet! Ihh jeg er bare vildt glad for gaverne! Men nu skal jeg jo viderføre gavelegen, så jeg håber der er nogle som vil være med?

Tak for gaverne Barbara :)

lørdag den 27. marts 2010

Den er grøn og har seks arme

Og derfor giver det slet ikke mening at der er tale om en blæksprutte. Men ikke desto mindre er det dét jeg lavede igår. Den grønne fætter er hæklet efter en opskrift som jeg købte på etsy, og er mit første projekt på engelsk, og jeg synes selv det gik godt, så det er ikke sidste gang det sker, har nemlig kig på nogle rigtig sjove hækleopskrifter, ligeledes fre etsy.





Hvem der skal glædes med den lille sprutte, har jeg ikke helt besluttet endnu, men måske det bliver søde Matti som jeg er gudmor til.

fredag den 26. marts 2010

projekt rugbrød

Jeg har længe tænkt på at bage vores eget rugbrød. Og nu har min veninde taget sig sammen for mig og givet mig en klat surdej og en opskrift, så nu sker det altså, jeg skal bage mit eget rugbrød! Så idag var jeg på nogle helt ukendte hylder i SuperBrugsen for at finde kerner og mel i flertal. Så imorgen går det løs, så skal det hvile til søndag morgen og så hvile igen til søndag eftermiddag hvor jeg skulle ku' bage mit første rugbrød... Mmm jeg glæder mig!

Nu er jeg HELT klar til at bage rugbrød for the very first time..